Fremstilling af rom Fremstilling af rommen begynder i naturen, for hvad malt er for whisky, er sukkerrør for rom. På Columbus' anden rejse, medbragte han bl.a. sukkerrør til udnyttelse og kolonisering af den nye verden. Sukker blev hurtigt en værdifuld eksportvare, og afrikanske slaver udgjorde en billig arbejdskraft. Først senere blev sukkeret hovedsageligt benyttet til romproduktion. Sukkerrørene høstes og knuses, så den sødlige sukkerrørssaft kan opsamles. Ved at opvarme denne saft, krystalliseres rent sukker på overfladen, og den resterende saft bliver mørk og sirupsagtig. Yderligere raffinering gør saften mørkere og mere bitter - også kaldet melasse. Langt det meste rom baseres på melasse (rhum industrielle), men den rå sukkerrørssaft kan også benyttes til at fremstille rom (rhum agricole). Kun på de de Fransk Vestindiske øer produceres rhum agricole. Sukkerrør Melassen fortyndes og tilsættes gær, nøje udvalgt af destilleriet, og gæringsprocessen omsætter sukkeret til alkohol. Gærinsprocessen kan tage lige fra en halv dag til flere dage, alt efter hvor kraftig en rom der sigtes efter. Efter gæringen er alkoholprocenten typisk mellem 5 % og 9 %. For at øge alkoholprocenten, skal væsken destilleres for at fjerne overskydende vand. I rommens tidlige år brugte man udelukkende store kobberkedler til at opvarme væsken og opsamle destillatet. Disse kedler giver en ineffektiv destillering, men i midten af det 19. århundrede blev kolonnedestillationen opfundet og revolutionerede romproduktionen. Kolonneanlæget består af to eller flere kolonner der er forbundet med rør i toppen. Den udestillerede væske ledes ind i den første kolonne og opvarmes. Når spiritusen fordamper (78,3 °C), driver den ind i næste kolonne hvor dampen afkøles og destillatet kan aftappes i forskellige højder. Alt efter hvor højt oppe i kolonnen man aftapper, får rommen en bestemt karakter og alkoholprocent. I toppen af kolonnen fås den reneste og mest alkoholrige rom, mens længere nede fås en mere tung og smagsrig rom med lav alkoholprocent. Denne process kan gentages for at gøre rommen mere nuanceret i smagen. I dag benyttes hos enkelte destillerier stadig gamle kobberkedler frem for kolonneanlæg, for at give rommen størst mulig kompleksitet.              Kedel til destillering Efter destilleringen bliver en stor del af rommen lagret - som regel den del der skal sælges som mørk rom. Lagringen udvikler rommens karakteriska, og gør den mere blid og rund i smagen. Samtidig får rommen dens karakteristiske mørke kulør ved lagring. Denne farve kan fjernes ved filtreret gennem aktive kul, hvis en hvid rom ønskes. Meget rom fyldes på gamle whiskyfade af amerikansk hvideg, der bliver ristet på indersiden før rommen påfyldes, og hvad træet gør ved rommen, er en hel videnskab i sig selv. Fadlagringens længde afgøres af romproducenten og kan variere fra få år til adskillige år. Gennem årene forsvinder en del af alkoholen ud igennem fadene (kaldet englenes andel), så mange producenter fylder op med en yngre rom, for at opretholde en høj alkoholprocent. Luftfugtighed og temperatur betyder meget for lagringen, så geografi kan også være med til at bestemme en roms smagsegenskaber. Sidste skridt før rommen kan fyldes på flasker er blending. Denne fase udføres efter henvisninger fra chefblenderen, der besidder en stor viden og erfaring med at blande forskellige romtyper. Et bestemt rommærke bliver ofte blended med en lang række andre romtyper for at opnå den helt specielle smag der eftersøges. For lagrede rom gælder dog at etiketten ikke må angive en lagringsperiode der er længere en den yngste rom der indgår i blendet. Rommen lagres Efter disse vidt forskellige og krævende faser er rommen nu fuldført. De endelige dommere - forbrugerne - kan nu vælge at anerkende og nyde resultatet. En lang og krævende vej til flasken Typer af rom Hvid rom / Lys rom / Silver: Let og tør rom der oftest bruges til at mikse drinks. Gylden / Oro / Ambré: Mere kraftig end den lyse rom. Har lagret på fad. Mørk rom / Dark Rum: Kraftig og smagsstærk rom efter lang fadlagring. Bør nydes ren. Spiced rum: Let rom der er krydret med ældre rom eller andre smagsforstærkere. Añejo / Aged / Vieux: Titel der angiver at rommen er lagret og dermed er en mere eksklusiv rom. Overproof rum: Lys rom med en stor alkoholprocent. Cachaca: I sydamerika navnet på en speciel sukkerrørsspiritus, der i princippet er det samme som rom. Rhum agricole: Rom fremstillet på ren sukkerrørssaft. Rhum Industrielle: Rom fremstillet på melasse fra sukkerproduktion.